Rediger
'MinEgenBog.dk: Proletarunger' af Finn Gøsta Nielsen
»Jeg er født i Århus 12.5.1936 og er en ud af en søskendeflok på fire. Jeg har ikke været ret gammel, da mine forældre blev skilt, for jeg husker ikke, at de har boet sammen, så det må ligge før krigen.
Vi havde efter datiden en ganske udmærket treværelses lejlighed, huslejen var også derefter, og det kneb tit for mor at overholde betalingen. Men det var jo et arbejderkvarter og småt i det daglige for stort set alle under krigen.
Når jeg ser tilbage, forstår jeg udmærket min mors nervøsitet i det daglige. Jeg havde det med at skulke fra skole, smårapsede og rodede mig ind i alting, så politi og børneværn rendte hende på dørene i tide og utide, så jeg kan godt forestille mig, at alene det at hun skulle forlade hjemmet og overlade mig til mig selv, velvidende at jeg foretog mig alt andet end at passe min skolegang, stressede hende så meget, at det mindste kunne få bægeret til at flyde over.
Ved min mors død i slutningen af 1945 kom jeg - efter et kort ophold hos mormor og morfar - på opdragelsesanstalten Himmelbjerggården. Inden jeg forlod Himmelbjerggården, havde jeg lovet mig selv, at jeg ville skrive om barneårene under krigen og opholdet på børnehjemmet.
Jeg har forsøgt at skrive, som vi drenge talte sammen og om, hvad vi gik og lavede af unoder. Bogen omhandler årene 1944-1945, og livet på anstalten i cirka syv år set med mine øjne.«
- Finn Gøsta Nielsen.
Prissammenligning
Alle priser er inkl. moms og oplysningerne er vejledende.
Anmeldelser
Lene Poulsen
2013-12-16 11:30:02
Det er ikke en bog, som jeg kan anbefale.
Hans Halvorsen
2013-11-04 10:00:35
Finn Gøsta Nielsen er godt 11 år ældre end mig, som ikke har oplevet besættelsen. Jeg er opvokset i efterkrigstiden, og havde en god og tryg barndom. Men jeg kan huske min far fortælle om, og udpege Himmelbjerggården, når vi i min barndom var på tur til Himmelbjerget. Fik fortalt at det var en opdragelsesanstalt for børn der var kommet skævt ind i tilværelsen, havde begået småkriminelle gerninger. Jeg fik at vide det ikke var et sted man skulle øønske sig hen. senere i livet mødte jeg så Finn Gøsta Nielsen, som var smad på det daværende skibsværft i Aarhus. Jeg var afdelingskasserer i metal aarhus, og havde det daglige ansvar for Metals ejendomme hvortil Finn gerne ville skrives op til en lejlighed. Allerede dengang fortalte Finn at han var gammel Himmelbjerggårds dreng, at han ville skrive en bor om sine oplevelser der på et tidspunkt. u foreligge bogen så. Jeg synes den giver et meget fint billede af hvordan det var at vokse op i bbesættelsestidens Aarhus, hvor Finn var, hvad vi vel i dag vil betegne som en meget aktiv dreng. Den aktive drengetid medførte at han kom på Himmelbjerggården, som Finn sellv betegner som anstalten. Her var han i 7 år, og som man fornemmer på bogen, kunne det ligeså godt være endt galt. Ikke mindst afnittet om tiden på Himmelbjerggården giver et meget godt indtryk af en steng opdragelse, at drengene blev kørt i meget stram snor, at der blev uddelt korporlig straf. Alt sammen noget vi ikke vil tolerere i dagens Danmark, men som desværre alligevel med mellemrum dukker op i ooffentligheden, are tænk påSolhaven i Nordjylland. Når man læser bogen tror jeg Finn har valgt ikke at gengive de værste episoder fra tiden på Himmelbjerggården. Man får også indtryk af en tid hvor der blev stiftet kammeratskaber, og forståellse af at sammenhold var nødvandigt, men også at der var tider hvor det var rigtig surt, hvor der var oovervejelser om at rømme fra stedet. Heldigvis blev det ikke til noget, Finn kom i lære som smed. En tid han kun meget kort kommenterer, men et sted hvor man fornemmer han blev optaget i smedefamilien, og var glad for at være. Jeg kan kun opfordre Finn til at komme til tasterne igen, det vil være rigtig godt at følge ærlingen Finn, svenden Finn, og den voksne Fiinn, der bliver gift og stifter familie, men som også er aktiv i foreningen Himmelbjerggårdens venner. En god læseværdig bog, som jeg trygt vil give 5 Stjerner
leif loft
2013-10-21 09:22:23
Dejlig at læse
erik lund
2013-09-16 11:57:24
Bogen er så levende fortalt, at jeg kunne lugte de gamle klasseværelser, mærke slagene fra voldelige lærere og høre latteren fra klassekammeraterne.
Det er godt, at forfatteren har fortalt om sin tid. Vi er mange, der har haft samme oplevelser.
Køb bogen.
